Øvrige dyr

Her kan du se dyr, som kun er mødt i et hurtigt glimt.

 

Denne side viser sky dyr, som kun sjældent lader sig fotografere, og kvaliteten er derfor derefter.

Dyrene er dog en vigtig del af naturen, som er værd at bevare, og billeder/filmklip er derfor udgivet trods den varierende kvalitet.

På de tre billeder til højre er der  et egern. Egernet er ikke let at få øje på, da skyhed og kamuflage er gode metoder til at overleve fjenders angreb - men egernet er der! 
 
 
Vi er så heldige, at vi ikke behøver at starte bilen og køre i skoven for at finde råvildt. Vi har rådyr lige uden for vores grund. I den fredede mose - som er vores nabo mod vest - møder vi dem i de lune sommeraftener. Af og til træffer vi et roligt rådyr, som vil filmes. Det går godt, lige indtil bukken får øje på os og udsender advarsler - så forsvinder de alle.
 
Ikke mindst når rådyrene har lam, er de meget sky. Alligevel lykkedes det en dag at få et par billeder af en rå med sit lam. Billeder er taget med telelinse.