Hvem er vi, og hvordan kommer du i kontakt med os?

Vi hedder Dorte Nielsen og Karsten Malmstrøm. Vi tjener vores penge som henholdsvis administrativ medarbejder og som lærer i specialsektoren.

 

Vores husstand bestod gennem flere år af to voksne og tre hunde. Sommeren 2010 blev flokken mindre, da jeg (Karsten) mistede min vidunderlige schæfer pga. af alder.  December 2011 måtte Dorte sige farvel til den mindste af sine herlige hunde (forrest i billedet til venstre). I dag (julen 2013) er kun Thea - den sorte labradorblanding - på 12½ år tilbage.

 

Vores liv med hunde har betydet, at vi har brugt mange timer på ture i naturen. Nogle af resultaterne fra disse ture kan du se på denne hjemmeside.

 

Vi bor for enden af en blind villavej med fredet mose og hestefolde som nærmeste nabo mod vest. Billeder fra vores kæmpestore "baghave" kan naturligvis også findes her på siden.

 

Har du et godt naturbillede, som du vil dele med andre, er du velkommen til at sende os det. Skriv eventuelt, om du vil have dit navn eller anden tekst lagt ind over billedet. Passer billedet på den målsætning, som Naturoptagelser.dk har, vil vi lægge dit billede ind på siden.

 

Har du i øvrigt spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte os på:

 

   

post@naturoptagelser.dk

 

     

   

     

 

At vi har haft mange hunde er ingen tilfældighed, i det vi begge har en stor interesse for hunde og deres adfærd. Vi har begge en uddannelse inden for hundetræning og hundeadfærd, og vi har hver især udgivet hjemmesider, som handler om hunden og dens adfærd:

www.hundehytten.dk (Dorte)

www.familiehund.dk (Karsten)

Links åbner i et nyt vindue.

 

God fornøjelse med naturoptagelser.dk og vores andre hjemmesider.

 

Dorte Nielsen & Karsten Malmstrøm