Fugle.

 

Her på siden finder du billeder og videoer af fugle. Vores foderbræt har leveret mange gode videooptagelser og billeder, men der er også billeder og video fra vores ture i naturen.

   
Mange fugle lever i flok, og det gælder også ænder (billede 5-6). De søger sammen i flok, da en flok gør det sværere for carnivorer (rovdyr) at slå ned på et enkelt individ i flokken. Denne teknik er i høj grad med til at beskytte de svageste i flokken - nemlig ællingerne. Samme teknik er gældende for svaner, men da svaner er langt større end ænder, er fjenderne færre,  og svaneællinger kan derfor bevæge sig mere frit end nyklækkede ande-ællinger.

Herunder findes billeder af en forvildet strandskade i Hjørring by og en fiskehejre ved Uggerby strand nordvest for Hjørring. Fiskehejren er ikke nem at få øje på, men den er der.

Også fiskehejren har naturlige fjender. Fjenderne er den ene årsag til, at fiskehejren gemmer sig. Den anden årsag er, at fiskehejren selv er et rovdyr, og den lurer sig ind på sit bytte ved at stå stille og falde i eet med omgivelserne. Fiskehejren er mester i at gøre sig usynlig, og den er ikke nem at få øje på. Men fiskehejren er med på de sidste syv billeder herunder.

Mange mennesker fodrer fugle gennem vinteren, men glemmer at fodre i de øvrige årstider. Hvis man vinter-fodrer fugle, er det vigtigt at vide, at fuglene også har brug for fodring resten af året. De vænner sig hurtigt til et fodersted, og stopper fodringen i foråret, vil mange fugle vantrives eller dø af sult, da de sidder og venter på mad i nærheden af foderbrættet. Vilde fugle skal fodres hele året eller slet ikke. Særlig i forår og sommer har fuglene brug for let adgang til føde. Glubske unger er som teenage-børn: selv når de er flyttet hjemmefra, har de brug for foder, ekstra lommepenge og støtte for at komme videre i livet...... Derfor arbejder blandt andre musvitten hårdt for at give sine grådige unger den bedste start i livet - også efter de er "fløjet fra reden". Faktisk fodrer vi herhjemme med større mængder i sommerhalvåret end i vinterhalvåret, og videoen viser tydeligt, hvorfor ekstra foder er nødvendigt om sommeren.
 
En særlig velkommen gæst på vores foderbræt er skovskaden. Den bor ca. 200 m fra vores hus, da den bygger rede i træerne i Sct. Knuds Kilde - et af Hjørrings grønne områder, som er beplantet med bøgetræer. Vi har glæde af skovskaden, når den besøger foderbrættet for at fylde struben med solsikkekerner og nødder til sine unger og til sig selv.

Skovskaden hænger ikke i nødde-nettene, som mejserne gør; den har en særlig teknik for at få fat i nødderne: den trækker nettet op mod grenen med sit næb, og holder derefter fast i nettet med kløerne. Og tager skovskaden fra, til struben er fyldt! Fra 2007 til 2009 oplevede vi en øget frekvens af skovskadens besøg, og fuglen blev efterhånden mere tillidsfuld. Efter 2009 blev skovskaden "igen" sky, så der er formodentlig tale om en ny generation. Men vi fodrer stadig, og det giver fortsat mulighed for at tage billeder og optage film af den utrolig smukke og intelligente fugl.

 
En anden - og ikke helt almindelig - gæst på vores foderbræt er den store flagspætte. Flagspætten er lige så sky som skovskaden, så det har været en stor oplevelse at få besøg af netop denne fugl to meter fra vores køkkenvindue. Fuglen på billederne er ung, da den har rød kalot. Den voksne han har et rødt bånd i nakken og sort kalot. Den voksne hun har udelukkende sort-hvide aftegn på hoved og hals.
 

I vores gård-have hænger der et foderbræt ca. ½ meter fra udgangsdøren. Her valgte vores "tamme" solsorte-par i 2001 at bygge rede efter flere forgæves forsøg i carporten.  Solsortene er uden tvivl gengangere fra tidligere år, da de med tiden er blevet mere og mere tillidsfulde. De blev i løbet af foråret og sommeren passet og plejet. Vi satte bl.a. et hegn op omkring reden for at holde naboernes katte på afstand. Heldigvis accepterede "den sorte familie" vores tiltag og blev på reden, så vi fik dette år de fineste solsorte-unger. Nabokattene måtte nøjes med Whiskas. Herunder ses billeder af hannen på reden. Han er måske en anelse opmærksom og lidt nervøs, men han accepterede kameralinsen, som kun var 40 - 50 cm fra reden.

 

Rovfugle har været tæt på udryddelse i Danmark, men med fredningen af disse, har rovfuglebestanden været i fremgang de seneste år, og i dag hører vi ofte rovfuglenes karakteristiske skrig, når vi går uden for døren. Vi har også haft korte besøg af rovfugle ved foderbrættet. En dag var Dorte klar med kamera, da en høg bestemte sig for at benytte "foderbrættet" og slå ned på en spurv. Billeder er taget gennem vores køkkenrude, og de sorte og røde områder i billedet er rovfuglesilhuetter, som er limet på ruden for at undgå, at småfuglene flyver ind i ruden. Video med rovfuglen er uskarp, da optagelsen er foretaget med et almindeligt digital-kamera.

 
Vinteren 2010 var hård med megen frost og store mængder sne. Og denne vinter fik vi - for første gang - besøg af en sjagger på foderbrættet. Den sultne fugl var de første dage særdeles aggressiv, og den jog alle andre fugle væk. I løbet af få dage blev den dog mere tolerant. Måske et resultat af at føle sig mæt? Billeder af sjagger er "frame-graps" fra video-optagelsen, og de er derfor lidt uskarpe. Men de er der!